Tidligere liv

Mine ydelser

Tidligere liv

Der ligger en læring gemt til dig, som giver dig mulighed for at agere anderledes, og dermed påvirke den udvikling, som ligger foran dig. Når du får viden fra arkiverne, kan du få en indsigt.

Om tidligere liv i Hårlev på Stevns, syd for Køge

Kanaliseringerne i en sådan læsning er hentet direkte fra Akasha-arkivet. Og hvad er så det?

Det kan sammenlignes med et meget stort bibliotek, som indeholder universets uendelige kraft, al energi og alt information om alle sjæle. Det er en universel kosmisk vidensbank, som indeholder al information på energetisk plan, som nogensinde har eksisteret. Alle begivenheder, tanker og følelser er er lagret her, og det er en uendelig spirituel informationskilde. Betegnelsen er afledt af sanskritordet (hovedformidler af den indiske oldtids- og middelalderkultur)”Arkasha”, som betyder æter. Det er altså ikke nogen ny opfindelse, men er beskrevet allerede langt tilbage. Også Rudolph Steiner beskriver (1861-1925), som var østrigsk filosof og tænker samt grundlægger af antroposofien, beskriver disse arkiver i sine skrifter.

Akasha-arkivet er med andre ord dit sjælsarkiv. Her er alle dine tidligere liv opbevaret. Det betyder også, at når du i dette liv møder mennesker, stemninger, energier, steder og omgivelser du har kendt fra tidligere liv, vækkes det nemmere i dig igen. Derfor kan du bruge den viden du får omkring tidligere liv, til at forstå, hvordan begivenheder fra fortiden påvirker dig. Der ligger mønstre, tankegange og traumer som stadig påvirker dig den dag i dag i dit nuværende liv, lige nu her på jorden. Der ligger en læring gemt til dig, som giver dig mulighed for at agere anderledes, og dermed påvirke den udvikling, som ligger foran dig.

Når du får viden fra arkiverne, kan du få en indsigt, som giver dig mulighed for at påvirke din egen fremtid. Der kan også ligge en del karma, som du bringer med dig i dette liv. Her kan jeg også hjælpe dig med at først kende denne karma, og derefter hjælpe dig med hvordan du kan opløse den. Ofte bliver det også tydeligt vist, hvilke blokeringer og begrænsninger du kan have og hvor de kommer fra. Alene bevidstheden om disse kan i sig selv være forløsende, og der kan være konkrete handlinger i dit nuværende liv, som vil hjælpe dig videre. Healing vil også være en god måde at få renset dine energier og læge gamle sår. Jeg spørger også meget konkret efter de gode råd til dig, og formidler disse direkte til dig.

Jeg kan ikke bestemme, hvad der kommer frem, når jeg ser på dine tidligere liv. Jeg beder altid om at få vist de liv, som indeholder mest karma og jeg beder om at få vist de ting, som har mest betydning for dig lige nu. Hvis du selv har bedt om særlige ting, kigger jeg selvfølgelig på det.

Helt konkret går jeg i en let trance, hvor jeg får adgang til arkivet. Her modtages jeg af en Record-keeper, som viser mig lige netop din bog. Denne bog lægges på et bord og jeg åbner den. For mit indre blik udspiller der sig en slags film, hvor jeg kan se ind i et tidligere liv. Det er fuldstændigt levende og jeg mærker, føler, og ser dig i den form du er i det liv, jeg får vist. Jeg kan stille spørgsmål, som er nyttige for dig at vide. Dine liv kan både være her på jorden og i universet. Når der ikke bliver vist mere, lukker jeg bogen og kommer tilbage til normal bevidsthed. Derefter skriver jeg det jeg har oplevet ned, og sender til dig.

Vil du vide mere?

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om tidligere liv sessioner i Hårlev på Stevns, syd for Køge, er du meget velkommen til at henvende dig allerede i dag. Sammen drøfter vi din situation, ønsker og behov.